Den seneste tendensundersøgelse blandt vores medlemmer viser, at de, sammenlignet med i sidste kvartal, har mere forbeholdende forventninger til prisudviklingen det kommende år. Ejendomsmæglerne i stort set hver eneste region er således mere forbeholdende på både pris og liggetid for alle tre ejendomstyper.

For både enfamilie- og sommerhuse er der på landsplan fortsat flere, der forventer højere end lavere priser om et år. Derimod er der flere, der forventer lavere end højere ejerlejlighedspriser. Forventningen om prisfald og længere liggetider er udbredt i København og Aarhus, og i region Hovedstaden er der nu også lidt flere mæglere, der forventer faldende end stigende enfamiliehuspriser for det kommende år.

Priserne er i København og Aarhus er på et historisk højt niveau, og samtidig nærmer implementeringen af det nye skattesystem sig. De nye regler for udlån til husholdninger med høj gældsætning er trådt i kraft i år. Det er faktorer, der har været med til at lægge en dæmper på forventningerne.

Se alle tallene fra den seneste tendensundersøgelse her