Salg af bolig
Skal du sælge din bolig?
Det er en stor beslutning at sælge sin bolig. Men det er også et stort arbejde, som kan være temmelig kompliceret. Det involverer mange specialer som fx jura, forsikring, finansiering, byggeri og energi. Derfor er det en god idé at få hjælp af en ekspert, og det er ikke lige meget, hvem du allierer dig med.
En ejendomsmægler har ekspertisen og erfaringen til at bringe dig trygt og ubesværet igennem et boligsalg. Ejendomsmægleren er underlagt streng lovgivning og har en ansvarsforsikring. Det giver dig stor tryghed i bolighandlen. Vælger du en ejendomsmægler, der er medlem af Dansk Ejendomsmæglerforening (MDE), er du yderligere sikret, fordi brancheforeningen stiller endnu skrappere krav til medlemmerne, end loven dikterer.
I folderen kan du læse om ejendomsmæglerens kvalifikationer, opgaver og ansvarsområder. Hvad får du egentlig for salæret, når du vælger at sælge din bolig gennem en ejendomsmægler, og hvorfor kan det godt betale sig?
Hvorfor bruge en ejendomsmægler til et hussalg?
-
Du får eksperthjælp
Gennem hele bolighandlen er ejendomsmægleren en kompetent sparringspartner, der kender det lokale boligmarked og ved, hvordan din bolig bedst sælges.
Ejendomsmægleren er tovholderen, der tager sig af alt det tidskrævende og besværlige arbejde med at indhente og gennemgå alle relevante
dokumenter. Salgsopstilling, markedsføringsmaterialer og købsaftale
udarbejdes efter gældende lovkrav, og som udgangspunkt står ejendomsmægleren også for fremvisninger. -
Du kan få erstatning
Det er unikt for ejendomsmæglere, at de udover et almindeligt professionsansvar også på nogle områder har et såkaldt ’objektivt ansvar’. Det betyder, at du nemmere kan gøre krav på og få økonomisk kompensation, hvis der for eksempel er fejl i beregningen af det beløb, du som sælger skal have, når bolighandlen er gennemført – også kaldet provenu. Den sikkerhed har du kun, hvis du sælger via en ejendomsmægler. Sælger du via andre rådgivere, dækker deres forsikring ikke dette.
-
Du kan klage
Skulle ejendomsmægleren mod forventning have begået fejl, kan du klage til Klagenævnet for Ejendomsformidling, der hurtigt og billigt behandler klagen. Medlemmer af Dansk Ejendomsmæglerforening har pligt til at følge Klagenævnets kendelser.
Sker der fejl i et boligsalg uden ejendomsmægler, har du ikke den mulighed. Da må du i stedet gå rettens vej, hvilket kan være en økonomisk krævende og langvarig proces.
-
Hvad kan en ejendomsmægler hjælpe med?
En ejendomsmægler kan hjælpe med:
- Dokumentation, da ejendomsmægleren tager sig af alt det tidskrævende og komplekse arbejde med at indhente alle relevante dokumenter og oplysninger om din bolig, sammenholde dem med hinanden og med de faktiske forhold på ejendommen samt undersøge og afklare eventuelle uoverensstemmelser.
- Sparring, da ejendomsmægleren hjælper dig med at forstå indholdet af de mange forskellige dokumenter, der indgår i en bolighandel. Tilstandsrapporten, energimærkningen, el-installationsrapporten og ejerskifteforsikringen er tekniske
skrivelser, som ejendomsmægleren har forstand på, og som er vigtige at have styr på i forbindelse med et salg. - Oplysningspligt. da ejendomsmægleren sørger for, at du som sælger overholder den oplysningspligt, der er i forhold til køber, og kan stilles til ansvar, hvis der mangler relevante informationer. Det kan fx være oplysninger om forurening, spildevandsplaner eller infrastrukturprojekter, der indgår i lokalplanen.
-
En ejendomsmægler har et køberkartotek
Ejendomsmæglere har en stor berøringsflade og et godt netværk i lokalområdet. Det giver nyttig viden om interessen for boliger som din. En
ejendomsmægler fører kartotek over boligsøgende og kan derigennem
hurtigt finde mulige købere til din bolig. Køberkartoteket bidrager ofte til
et hurtigere salg og er effektivt, hvis du ønsker et diskretionssalg. -
En ejendomsmægler kan hjælpe med økonomisk klarhed
Ejendomsmægleren har stort lokalkendskab og dermed indsigt i boligpriser, liggetider og andre forhold, der kendetegner netop dit nærområde.
Ejendomsmægleren kan på den baggrund fastsætte en udbudspris, der
matcher markedet.Ejendomsmægleren laver en grundig provenuberegning, så der ikke opstår uventede omkostninger undervejs, og så det bliver klart, hvilket
beløb du får ud af salget (også kaldet provenuet). Ejendomsmægleren
har uddannelsen og værktøjerne til at foretage og redegøre for relevante
beregninger. -
En ejendomsmægler har høj faglighed
Det er ikke alle og enhver, der kan kalde sig ejendomsmægler.
For at blive registreret ejendomsmægler hos Erhvervsstyrelsen skal man først have gennemført en af følgende uddannelser foruden 2 års erhvervspraktik hos en registreret ejendomsmægler:
- Finansøkonom suppleret med fag fra akademiuddannelsen
i finansiel rådgivning - Finansbachelor suppleret med fag fra akademiuddannelsen
i finansiel rådgivning - Akademiuddannelse i finansiel rådgivning eller
- Kandidatuddannelse suppleret med en tillægsuddannelse
- Finansøkonom suppleret med fag fra akademiuddannelsen