24. september 2025

DE's forventningsundersøgelse 3. kvartal 2025

Ejendomsmæglerne forventer fortsat en stigning i antallet af handler og boligpriser.

DE’s forventningsundersøgelse for 3. kvartal 2025 viser en fortsat optimisme på boligmarkedet.

Ejendomsmæglerne forventer, at både antallet af handler og salgspriserne vil stige pænt det kommende år. På landsbasis forventer 50 % af mæglerne, at der vil komme lidt flere enfamiliehussalg, hvor det især er Østjylland, Københavns Omegn og Sydjylland, der trækker tallet op.

Anderledes ser det ud for ejerlejligheder, hvor det er knap hver tredje, der forventer en lettere stigning i antallet af handler.

Prismæssigt forventer 60 % af mæglerne, at der vil komme lidt højere priser på enfamiliehuse på landsbasis om et år, mens det blot er 6 %, der forventer lidt lavere priser. Her er det især Aarhus, Østjylland og Nordsjælland, der trækker prisforventningerne op. På ejerlejligheder forventer knap hver anden lidt højere priser, mens 7 % forventer meget højere priser. Til sammenligning forventer 9 % lidt lavere priser.

Samlet set peger undersøgelsen altså på, at boligmarkedet i Danmark går en periode i møde med stigende aktivitet og højere priser, især på enfamiliehuse og i de større byområder.

Se hele undersøgelsen

Se den samlede undersøgelse med ejendomsmæglernes forventninger til salg og salgspriser for det kommende år for både enfamiliehuse, ejerlejligheder og sommerhuse.

Se hele undersøgelsen

Om undersøgelsen

Dansk Ejendomsmæglerforenings forventningsundersøgelse er blevet foretaget blandt foreningens medlemmer hvert kvartal siden 2004.

Forventningsundersøgelsen er afsluttet i starten af 3. kvartal 2025.

Der er 323 medlemmer af DE, som har svaret på undersøgelsen.