Efteruddannelseskrav: du skal bekræfte til januar
I 2025 indførte DE et nyt uddannelsesregelsæt. Derfor kommer der i januar til at være en bekræftelsesproces både for ansatte og indehavere. Bliv klogere på det her.
I DE er vi ambitiøse, når det handler om vores medlemmers faglighed. Derfor har vi krav om obligatorisk efteruddannelse til alle medlemmer.
Når du som medlem har færdiggjort din 2-årige efteruddannelsesperiode, skal du fra 2026 bekræfte, at du lever op til dit uddannelseskrav. Det gælder dog kun dig, hvis uddannelsesperiode afsluttes ved årsskiftet eller hvis du som indehaver har medarbejdere, der har afsluttet deres efteruddannelsesperiode.
Processen er enkel: Du modtager en mail den 5. januar med beskrivelse af, hvad du skal gøre. Du skal bekræfte senest den 14. januar.
Som indehaver skal du på samme måde bekræfte, at dine ansatte lever op til deres kursuskrav. Hvis du er indehaver, modtager du en mail den 15. januar. Du skal senest have bekræftet for dine ansatte den 31. januar.
Derudover er den måde, du skal registrere efteruddannelse, der ikke er udbudt af DE, blevet ændret. Som medlem skal du selv registrere din eksterne uddannelse direkte i kursusportalen. Det giver en hurtigere og mere fleksibel proces – og hvis der opstår spørgsmål, er du naturligvis velkommen til at kontakte uddannelsesafdelingen.
Som du måske har bemærket, har vi opdateret brugerfladen i kursusportalen. Det er blevet mere overskueligt at se status på din efteruddannelse og tilmelde dig kurser.